Odense vil afprøve robot der kan dræbe virus og bakterier
ODENSE: Odense Kommunes Sundhedsudvalg har netop besluttet at indgå et samarbejde med UVD Robots, datterselskab af Blue Ocean Robotics, om - som den første kommune i landet - at teste den desinficerende UVD-robot i nogle af kommunens bygninger.
- Vi vil rigtigt gerne være nysgerrige på, hvordan en desinficeringsrobot eventuelt kan være til gavn for borgerne. Vi er i en tid, hvor vi alle gerne vil blive klogere på generel virusbekæmpelse, så det er oplagt, at vi som kommune sammen med virksomheden får undersøgt, om der er et potentiale for eksempel i forhold til reduktion af sygefravær, siger Søren Freiesleben (EL), der er formand for Sundhedsudvalget.
UVD-robotten er selvkørende og kan på egen hånd dræbe virus og bakterier ved at belyse rummene med ultraviolet lys af typen UV-C.
Den ene robot skal i gang i et genoptræningslokale, og den anden bliver en synlig del af hverdagen på Abildgårdskolen, hvor den skal supplere den nuværende daglige rengøring og indgå som en del af undervisningen i udskolingen.
- Vi inviterer gerne robotter ind både for at supplere rengøringsindsatsen, men også for at bringe læring om og med robotter helt tæt på børnene i Verdens bedste robotby, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.